Charles Landry: The Creative City
· Hvordan man kan tænke, planlægge og agere kreativt i byen.
· Byens dynamik og verdens urbane system har ændret sig.
· ”The Creative City” er et råb om handling i byerne. Deres kreative potentiale skal udnyttes så fokus ikke blot bliver på kriminalitet og frygt.
· Tekstens hensigt er at fremme handling, så det 21. Århundrede bliver byens århundrede.
· Byer har én grundlæggende ressource: beboerne.
· Menneskelig klogskab, lidenskab, fantasi og kreativitet erstatter steder, naturlige ressourcer og adgang til markeder som urbane ressourcer.
· Byernes problem i dag skal ses i henhold til kreativitet og innovation – eller manglen på samme.
· Værket søger at undersøge de underlæggende kreative dynamikker for derved at bevæge sig væk fra idéen om, at kreativitet er forbeholdt kunstnere, eller at innovation primært er teknologisk: der findes ligeledes social og politisk kreativitet og innovation.
· Den urbane kreativitet skal genopdages.
· Succesfulde byer synes at have noget til fælles: visionære individer, kreative organisationer og en politisk kultur, som deler en klar målsætning.
· Endvidere en forståelse for kulturelle problemstillinger, værdier og identitet er nøglen til at kunne reagere (positivt) på forandringer.
· Væsentlige faktorer: fordomsfri indstilling, villighed til at tage chancer, et klart fokus på langsigtede mål, med en forståelse for strategi; kapacitet til at arbejde med lokale karakteristika samt evnen til at finde styrker i umiddelbare svagheder (s.4).
At tænke kreativt
· I visse henseende kan hurtige løsninger være mest givende, i andre er langsomme løsninger bedst. Derfor er observationer, baseret på en kulturel tilgang til det urbane potentiale, ofte den mest hensigtsmæssige tilgang til håndteringen af et problem.
· Urban problemløsnings vilkår omhandler at finde nye måder, hvorpå et samarbejde mellem dem, som fokuserer på detaljer før det brede billede skabes, og dem, hvis proces er modsat, kan skabes.
· Vi lægger vægt på værdien af den kulturelle industri, som, måske, er den hurtigst voksende i den moderne urbane økonomi.
· For at forstå byernes potentialer, må man ligeledes tage højde for deres betydning og indflydelse.
· Endvidere skal man holde kulturarv og traditionernes magt for øje.
· I globaliseringens tidsalder finder vi i højere grad tryghed i gamle kulturer, bygninger, traditioner, værdier osv.
· Kulturarv binder os sammen med vores historie, kollektive erindringer og tilfører vores hverdag stabilitet og lokale rødder.
· Kreativitet omhandler ikke blot konstante nye opfindelser, men ligeledes et fokus på en hensigtsmæssig håndtering af det gamle.
Kulturelle ressourcer
· Det er det rå materiale.
· Værdibasis.
· Kreativitet er metoden til at synliggøre dem og hjælpe dem gro.
· Det er udfordringen for ”urban planners”.
· Alle byer har en unik niche og derved kan man skabe noget ud af ingenting.
· Kulturelle ressourcer bliver embodied i menneskers evner og talenter.
· De er ikke blot ting som bygninger, men også symboler, aktiviteter og et repertoire af lokale produkter og services.
· ”Culture provides insight and so has many impacts; it is the prism through which urban development should be seen”. (s.9).
· Kreativitet er et komplekst koncept.
· ”I saw its [creativity] essence as kind of multifaceted resourcefulness involving the capacity to assess and find one’s way to solutions for intractable, unexpected, unusual problems or circumstances.
· Mainstream produkter er ofte udsprunget af idéer fra personer, som ikke umiddelbart har noget med organisationen at gøre.
· Kreativitet hænger ofte sammen med individets, gruppens el. organisationens kvaliteter indenfor problemløsning, kapacitet til at tænke open-minded, at turde tage intellektuelle chancer, eksperimentere, ydermere er det væsentligt, at man formår at være refleksiv og skabe en læringscyklus, som fører til skabelse og genskabelse.
· Kreativitet behøver ikke at have rod i et problem, men kan tage udgangspunkt i noget, som af mange ses som noget godt, velfungerende. Det kræver bare mod, at begynde at røre ved noget, som er godt, men kan bliver bedre.
· Citat af David Perkins: ”Creative people work at the edge of their competency not at the centre of it” (s.14).
· Kreativitet er en rejse – ikke en destination.
· Kreativitet er før-stadiet fra hvilket innovationen udspringer.
· At skabe kreative rum i byer behøver dog ikke nødvendigvis at tage udgangspunkt i noget eksisterende. Han giver som eksempel, at den italienske by, Mantua iværksatte en branding strategi omk. At gøre byen til en bogby. Blot 5 år efter huser byen Italiens største bogfestival, og ses af mange, som et godt billede på en kreativ by.
· Som skaber skal man bare tænke på, at det ikke er byen, der er kreativ, men borgerne.
Innovation in a Non-innovative Setting:
· Et godt eksempel på dette, er Emscher Park.
· At gøre den mest industrielle zone i Tyskland til et af de mest dynamiske og innovative centre i landet, er kreativitet, når det er bedst (s.90).
· Der blev tabt mange arbejdspladser i begyndelsen af det 20.århundrede og ved at skabe stor fokus på innovative projekter i området, har man ligeledes fornyet regionens psykiske tilstand.
Note: Resten af teksten omhandler, hvordan Emscher Park fungere, så hvis man har lyst til at vide det, kan man læse det fra side 96J
